En klar mediestrategi og et fokus på sit lokalområde har gjort, at Christoffer Aagaard Melson har overlevet Venstres åreladning og sikret sig fire år mere på Christiansborg. Nu håber han på, at han kan få en større rolle i sit parti, og at han kan fylde lidt mere i offentligheden.
Af Frederik Zeuthen og Adam geil
Måske skyldes det hans uddannelsesmæssige baggrund. Måske skyldes det hans kommunikationsjob hos CEPOS. Måske skyldes det noget helt tredje.
Sikkert er det dog, at folketingsmedlemmet Christoffer Aagaard Melson (V) har valgt en mediestrategi, der gør, at hans navn nok ikke ringer en klokke hos størstedelen af befolkningen. Det kan måske virke skørt – for skal en politiker ikke helst være bredt kendt i befolkningen?
Det kan der være noget om. Men spørger man Christoffer Aagaard Melson, er der noget, der er vigtigere. Nemlig at blive genvalgt.
“Man kan lave uendeligt meget herinde på Christiansborg. Og grunden til, at jeg bliver genvalgt, og andre ikke gør, er måske, fordi jeg tænker over, at den tid, jeg har til at kommunikere, bliver brugt på en måde, som betyder, at nogen vil stemme på mig,” siger han, da vi møder ham på Christiansborg til et interview.
Det har betydet mange læserbreve og interviews til den lokale avis. Men dermed også en langt mindre tilstedeværelse og gennemslagskraft i de landsdækkende medier og den brede politiske samfundsdebat.
En strategi, som har vist sig at være succesfuld.
På trods af et katastrofalt folketingsvalg for Venstre, lykkedes det nemlig for Christoffer Aagaard Melson at blive genvalgt i Sydjyllands Storkreds. Her slog han blandt andet den tidligere landbrugsminister Eva Kjer Hansen (V) med mere end 2000 stemmer.
“Det kan være fint, at man gerne vil flytte nogle ting på den ideologiske klinge, og vil prøve at komme i de landsdækkende aviser. Mit problem er bare, at der ikke er ret mange af dem, som kan stemme på mig, der læser det,” siger han og tilføjer:
“Så 19 ud af 20 gange, vil jeg hellere skrive et læserbrev til Vejle Amts Folkeblad, end til et landsdækkende medie.”
En optælling af hans optrædener i medierne i den forgangne valgperiode foretaget på Infomedia viser også, at langt størstedelen af Melsons medieoptrædener er hos de lokale medier i trekantområdet. Først på sjettepladsen finder man et større landsdækkende medie.
I seneste valgperiode fra 2019 til 2022 optrådte Melson i alt 1102 gange i medierne, ifølge vores opgørelse. Til sammenligning var hans partikollega, kultur-, medie-, og EU-ordfører Jan E. Jørgensen 5199 omtalt gange.
For Christoffer Aagaard Melson er det dog heller ikke medieopmærksomheden, der er drivkraften bag hans politiske virke.
“Lige meget hvad der sker, så bliver det nok ikke mig, der kommer til at sidde i et talkshow hver fredag. Det er ikke så meget til min natur det der,” siger han.
Stolt Vejlenser
Den politiske ild i Christoffer Aagaard Melson blev vakt hjemme i Vejle. Her voksede han op med to forældre, der begge var selvstændige. Gennem dem oplevede han, at det til tider kan være bøvlet at drive virksomhed i Danmark. Derfor fik han et ønske om at skabe bedre vilkår for de små erhvervsdrivende, noget der stadig er hans mærkesag i dag.
Efter at have afsluttet sin uddannelse indenfor medievidenskab og analytisk journalistik, arbejdede han som kommunikationsmedarbejder hos den borgerlige, liberale tænketank CEPOS i København. Men efter et halvt års tid tog han hjem til Vejle. Her blev han opfordret til at gå ind i kommunalpolitik af en kammerat.
“Så har det ene ligesom bare taget det andet. Der har ikke været en eller anden vild karriereplan - det har lidt været tilfældigheder og en interesse, der løbende er blevet større og større,” fortæller Christoffer Aagaard Melson.
Efter at være blevet valgt til Vejle kommunes byråd i 2014, kunne han derfor tage næste skridt i sin politiske karriere, da han i 2019 blev valgt til Folketinget. Her blev han det femte ud af seks venstremedlemmer valgt i Sydjylland, da han blandt andet slog tidligere minister Ulla Tørnæs, der valgt som det sjette.
Som nyvalgt blev han en del af Venstres gruppebestyrelse og fik posten som it- og teleordfører.
Christoffer Aagaard Melson tror selv på, at det er hans lokale forankring og tid i kommunalpolitik, der var med til at få ham valgt:
“Jeg kunne skille mig ud i forhold til nogle af de andre Venstre-kandidater, fordi man kendte mig lokalt og folk vidste, at jeg var på de lokale emner,” siger han og tilføjer:
“Hvis jeg bare kommunikerede generiske Venstre-budskaber ud til de samme vælgere som de mere kendte navne, var jeg ikke blevet valgt.”
Overlevelsesstrategi
Strategien lyder velkendt for lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, Flemming Juul Christiansen.
Han har forsket i Folketingspolitikernes tilknytning til og arbejde for deres lokalområder, og han fortæller, at valgloven netop er bygget op om lokal repræsentation. Særligt i de store partier som Venstre og Socialdemokratiet, der potentielt kan få flere kandidater valgt i én storkreds, vil der derfor være politikere, der målretter sig mod mindre områder indenfor storkredsen.
“Man kan sige, at det også er en overlevelsesstrategi for et folketingsmedlem at opdyrke sit lokalområde, fordi man har brug for de personlige stemmer. Og noget af det, man kan appellere til, er de lokale sager,” siger Flemming Juul Christiansen.
Han fortæller videre, at selvom nogle folketingsmedlemmer bliver valgt med et stærkt mandat på grund af fokus på deres lokalområde, så ser de sig alligevel først og fremmest som repræsentanter for deres parti. Det betyder, at de sjældent vil stemme imod partilinjen, selvom det kunne gavne deres lokalområde.
Derfor er det også svært at pege på store lokalpolitiske resultater, som enkelte folketingsmedlemmer har trumfet igennem.
Dog er et af de områder, hvor et lokalorienteret folketingsmedlem har mulighed for at gøre en realpolitisk forskel, netop når det kommer til udmøntningen af offentlige investeringer. Særligt investeringer i trafik, transport samt statslige arbejdspladser, påpeger Flemming Juul Christiansen.
“Hvis en kaserne skal nedlægges, eller i disse tider er det måske mere den anden vej, så kan lokale folketingsmedlemmer arbejde sammen med lokale interesser for at fremme deres sag,” siger Flemming Juul Christiansen.
Det kan blandt andet ske ved at holde møder med medlemmerne af det relevante folketingsudvalg.
Flemming Juul Christiansens forskning viser også, at et folketingsmedlem ofte kan “aktivere” sin plads i andre udvalg end det, hvor vedkommende måske er ordfører, hvis der er en sag med lokal interesse.
Christoffer Aagaard Melson har også brugt tid på de lokale sager. Han har blandt andet engageret sig i sagen om Asylcentret Sandvad mellem Jelling og Tørring, hvor han flere gange har kritiseret daværende integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye (S). For eksempel kaldte han Tesfaye i samråd, på trods af, at han ikke er ordfører for hverken integration eller udlændinge.
Derudover har Melson også engageret sig i sagen omkring en ny togbro over Vejle Fjord, som han mener er en særdeles dårlig ide. Her har han blandt andet sammen med partifællen Troels Lund Poulsen skrevet to ganske enslydende læserbreve i den lokale avis med et års mellemrum, hvor de kritiserer planerne.
Politisk forbillede
At det netop er Troels Lund Poulsen, som Christoffer Melson har skrevet læserbrevene med, er næppe et tilfælde. Melson ser nemlig op til den tidligere skatte-, erhvervs-, undervisnings, - og miljøminister. Han mener, at det er lykkedes Troels Lund Poulsen, der også er fra Vejle, at blive en af de mest indflydelsesrige politikere på Christiansborg, uden at optræde i medierne på daglig basis.
“Troels bruger sindssygt meget tid på de indre linjer og i forhandlinger, men han er til gengæld ikke voldsomt profileret udadtil. Han har heller aldrig haft de der supervalg. Og hvis det stod til mig, så vil jeg hellere have den type indflydelse,” siger Christoffer Aagaard Melson.
Han påpeger, at synlighed i medierne og offentligheden også tager tid væk fra det arbejde, en folketingspolitiker kan bruge på at læse lovtekster og arbejde med nye forslag. Og at det har givet ham større mulighed for indflydelse på sine områder.
Melson fortæller blandt andet, hvordan han “i høj grad har kunnet påvirke hvordan det nye teleforlig er stykket sammen”.
Det skyldes ifølge Melson, at de små partier i blå blok ikke har haft samme mulighed som Venstre for at afsætte kræfter til arbejdet, og at ministeren på området, Dan Jørgensen (S), heller ikke havde det øverst på dagsordenen.
“Man kan jo være politiker og få indflydelse på mange forskellige måder. Du kan flytte den offentlige debat, men du kan også være den, der sætter kommaerne i de forlig der bliver indgået. Og alt efter hvilket sted du er i partiet, og hvor profileret du er, så må du jo gøre op med dig selv, hvor du flytter mest,” siger Christoffer Aagaard Melson og tilføjer:
“Jeg kan godt lide at nørde ned i sådan noget og flytte noget, der er meget konkret.”
Vil være mere synlig
På trods af et ønske og en ambition om at drive de politiske resultater i forhandlingslokalerne, så ønsker og forventer Christoffer Aagaard Melson en mere fremtrædende rolle i den nye valgperiode. Dels opnåede han genvalg med et pænt antal personlige stemmer og samtidig blev Venstres folketingsgruppe slanket markant.
Det kan betyde ordførerposter med mere mediebevågenhed og dermed en bedre platform til at præge den nationale debat:
“Jeg kan måske være med til at flytte nogle dagsordener, som jeg ikke har kunnet tidligere,” siger Christoffer Aagaard Melson.
Hvilke ordførerposter han ender med, ved han endnu ikke. De, i skrivende stund, aktuelle regeringsforhandlinger betyder at hverken Venstre eller Socialdemokratiet har uddelt ordførerposter.
Men han har allerede fået en forsmag på at være et mere erfarent og toneangivende folketingsmedlem. Folketinget uddeler nemlig kontorpladser efter anciennitet – og da den endelige pladsfordeling afhænger af regeringsdannelsen, har Christoffer Aagaard Melson fået et midlertidigt kontor. Det er Kristian Pihl Lorentzens tidligere kontor på gul gang.
Derfor står hans plakater med udklip om Ronald Reagan fra The New York Times også stadig på gulvet. På den anden side af kontoret står et maleri, som hans onkel har malet. Det skal “vist” forestille et landskab fra Grønland, og er passende, eftersom Melson undervejs i sidste periode blev arktis- og grønlandsordfører.
Et arbejde, han på en måde håber at føre videre, da han har fundet stor interesse for udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er blandt andet sket ved, at han brugt en del tid som suppleant i Udenrigspolitisk Nævn, ligesom han har siddet med i forsvarsforligskredsen.
Og selvom Melson har ambitioner om at få en mere markant profil i offentligheden, så er han stadig sikker på, hvor han helst vil prioritere sine kræfter:
“Hvis jeg skal vælge mellem at bruge tid internt i en gruppebestyrelse, hvor jeg er med til at vælge, hvor vi lægger linjen i Venstre, eller om jeg skal bruge mere tid i medierne, så vil jeg klart prioritere internt,” siger han.